Så blev den første kaninvest klar, denne til Astrid. Hun er meget glad for den, så den var alt besværet værd. For besværlig - det var den godt nok. Tyk, uensartet kaninpels og (lige en tand for tyndt) egenproduktions-kantbånd, det er ikke den bedste kombi. De følgende to gik en smule nemmere og ligger nu i deres fine pinkfarvede, knitrende silkepapir og gaveindpakning, klar til at vække glæde hos to andre små piger (håber jeg).
Hejsa.
SvarSletTak for din søde kommentar hos mig og sikke en fin blog du har! Er vild med kaninskindsvesten her, sikke mange fine ting, du laver. Jeg følger da lige med fremover :-)