Weekenden

Weekend, hvor blev du af? Ild i ovnen, brunch, hjemmelavet ravioli (skæve og hver især ganske unikke - flot og koncentreret udskåret af en 4-årig), til børnefødselsdag...
Og nu; kigger ud på regnen og venter på forår:

 

Stof og stuff

Det kribler i fingrene efter at komme i gang med nogle af de fine modeller fra min nye (gamle) sybog (i arv fra min mor for nylig). Herhjemme er det snart tid til få taget ordenligt hul på tøj til sommersæsonen til mine kære trolde, inden jeg får mere travlt på arbejde igen. Denne bluse med krave er bare for sød til at bladre forbi. Og pigerne monteres netop gerne i lette og lyse langærmede bluser i sommervarmen (som man jo kan drømme sig til med disse projekter, når nu temperaturen udenfor siger noget helt andet).

Så nu er det jo bare med
1: at få tiden fundet mellem unger, arbejde og huslige pligter.
Og 2: At få besluttet mig for hvilke stoffer, der skal blive til hvad.

I pose og på pinde

Utålmodighed...
Jeg er desværre ikke den hurtige strikker, men jeg vil gerne blive det. I år har jeg jo for første gang kastet mig over en hel trøje - til mig selv! Ja, Astrid var også helt forvirret over, at det ikke var til hende eller lillesøster. Den mangler nu kun halvdelen af det ene ærme og så hæftninger. Og den skal jo bare helst blive færdig, inden det blir lunere igen. Så jeg må lige stramme mig an...

Og lidt nyt til Astrid. De har frugt med i børnehave hver dag og de fleste inkl. Astrid indtil nu, har haft fryseposer med hver dag med deres navn på. Og hver dag har jeg været ærgelig over at smide sådan en pose ud - ikke fordi den koster frygtelig meget, men princippet i det irriterer mig. Så nu har hun fået en frugtpose med navn. Og det var bestemt den smule arbejde værd, da hun med et kæmpe smil skulle vise sin nye pose frem i børnehaven, stolt og glad.

Kort og godt

Fødselsdagskort. Lavede disse sidste år, da vi skulle invitere til Astrids fødselsdag. Akvarelmalet lagkage scannet ind, formindsket og printet på karton. Har nu glæde af dem som fødselsdagskort til en lille til-og-fra hilsen, når vi skal til børnefødselsdag.

Pianisterne

Elsker når pigerne (eller min mand for den sags skyld) klimter på klaveret. Jeg spillede selv klaver som barn og ung teenager, men stoppede så, da jeg gik ud af 9. klasse, hvilket jeg har fortrudt siden. Jeg er fra en meget musikalsk familie og vil så gerne, at mine piger skal opleve det dejlige ved musikken. Jeg synes stadig Astrid er for lille til at være motiveret for at få timer på et instrument, men når hun begynder i skole skal det på skemaet som en naturlig ting - det var det for mig og det takker jeg mine forældre for i dag.
Her til formiddag gav pigerne koncert med sang og spil, herligt. Den store har selv komponeret og skrevet 'noderne' til spillet. Og fastelavnsriset insisterede hun på hørte med til koncerten som udsmykning.

Hamstring

Vild med uldgarn. Jeg er nok ligeså tiltrukket af uldgarner i flotte farver som af stoffer med 70'er-mønstre. Og da jeg rydder op i mit garnlager - som rummer en del påbegyndte men uafsluttede projekter - fylder mine nøgler en stor kurv. Overraskende, for jeg er faktisk ikke specielt god til at strikke, så det er ikke fordi der er så god gang i den aktivitet. Men at være i en god garnbutik med stort udvalg er som at sende pigerne ind i en stor slikbutik - jeg kan næsten ikke holde mig fra godterne.
Endnu en ting, jeg har et betragteligt lager af er stearinlys. Det er sådan en ting, jeg bare ikke må løbe tør for af en eller anden grund. Og nu har mine lyshamstringer fået en ny beholder. Jeg er helt vild med farven, som vel nærmest kan beskrives som petrolium. Så gør det vel ikke så meget man hamstrer en smule...

De kreative unger

Børn er bare så kreative. Deres opfindsomhed er imponerende og de er så herligt frie fra at anstrenge sig sådan for at opnå et særligt resultat. Deres tegninger rummer en sådan tilfældighed og spontanitet, som vi andre stræber efter i udtrykket, men som altid er kalkuleret hos et voksent menneske i sådan noget som abstrakt maleri. Man mister desværre lidt med årene den der fantasi og impuls, som den barnlige tegning rummer. Jeg er en stor (oprigtig) beundrer af mine børns tegninger og af børns kreative udfoldelser generelt.
Øverst har Astrid tegnet sig selv som prinsesse - med lommer udenpå underbukserne og en lille navle. Under den, som hun siger; "en gris klædt ud som pindsvin, fordi det er fastelavn".
For et par år siden malede jeg denne meget mørkglødede frue. Jeg er mest optaget af effekterne med lagene af maling, ligesom jeg beundrer skagensmaler Anna Anchers strøg og leg med lys. Men på mange måder stræber den slags figurativ maleri (hvis man kan kalde det det) for mig efter den barnlige gengivelse af det virkelige - så det ligner, men alligevel ikke er realistisk.

En onsdag hos mig...

En formiddag med lidt tid ved strikketøjet med en god kop café og cognac-trøfler ved min side og ungernes leg i den mere stille ende af skalaen, som jeg altid nyder, når den ind i mellem viser sig. Og en eftermiddag med lidt tid on/off ved min symaskine, mens den mindste sov til middag og den store havde gang i den helt store rolleleg med stablede stole og diverse møbler, puder og tæpper grupperet i det ene hjørne af stuen.
Elsker mine to trolde og elsker ikke mindst, at de elsker hinanden så højt. De er efter eget udsagn "bedste venner", selvom det ikke altid lyder sådan, når de slås om legetøjet. Billedet her er fra i sommer, hvor de er på camping og det rummer så godt, hvad de to er sammen.
Tiden ved symaskinen blev til denne sommerkjole til Astrid. Den er ikke i yndlingsstoffet, for den er et eksperiment udi mit eget mønster, så lidt problemer gav det. Så nu er mønsteret tilpasset og jeg er da også i fuld gang med at klippe ud til endnu een - forbedret udgave - i det fineste stof netop landet i min postkasse i går.

Et kramme-kryb...

Manglede en fødselsdagsgave til pigernes mindste fætter, som fylder 1 år næste weekend. Så nu skulle slangen - som jeg flere gange har overvejet - forsøges. Og her resultatet. Fint at få brugt lidt fra rest-stoflageret, hvor jeg har en vane med at gemme stykker i en størrelse, som ikke kan blive til andet end patchwork eller dukketøj. Syns den blev meget god og faktisk et ret hurtigt projekt, hvis man ellers har materialerne på lager.
Fætter bliver 1 år og jeg syns tit det er svært at komme på gaver til børn i den alder, som jeg ikke har en mistanke om kun vil holde interesse i fem-ti minutter. De er jo gerne så herligt optagede af alt i den alder, hele verden er spændende og udfordrende - om tingene så stammer fra fætter BR eller ej. Så min holdning er; hvorfor så bruge formuer på alverdens bras, som står og samler støv efterfølgende, den slags forbrug irriterer mig... Så hellere give dem noget med mere substans, når de blir lidt ældre og har mere fornøjelse af det. Håber den lille blir glad for denne nye kramme-slange næste weekend. Det blir nok ikke den sidste jeg skal lave af slagsen.

Julegaven er en stor succes hos den store pige

Forsinket fremvisning af det projekt, som tog mange af mine sene aftentimer i december måned. Det var lidt mere krævende end jeg havde tænkt mig, i fuld voksenstørrelse, med dejligt luksus-fyld af to lag blødt fleece og bagside i blød sart-rosa voile, kantbånd af egen produktion. Astrid fik det i julegave og selvom det blev trumfet af legetøj den aften og total overset, så har hun siden vist sin glæde over sit nye sengetæppe, dejligt.
Overvejede i anledning af fætterens fødselsdag om meget snart, om jeg skulle lave et lidt mindre til ham..... meeen nej, jeg skal lige længe nok fra til at glemme besværlighederne med det. Så jeg er ikke helt klar til endnu eet. Og andre projekter står som altid i kø. Next stop; kjoler til pigerne!

Slædehund og sjov i sneen

Pigerne ææælsker bare sneen og vil ud ud ud ved enhver chance, der byder sig. Her faderens forsøg på at gøre Ludvig til slædehund. Dog var han mindre end villig denne gang, men skal i skarp træning, hvis der skal nå at komme sjov ud af den aktivitet inden sneen igen forsvinder.
Selv har jeg fået tilpas med vinteroplevelse og er nu utålmodig efter FORÅR!