Viser opslag med etiketten tøj til mor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tøj til mor. Vis alle opslag
tirsdag den 26. februar 2013
Maxi-Tee x 2
Seneste i maskinen her hos mig er to oversize t-shirts i let stretch-bomuld. Selvom printet på den ene måske foreslår noget andet, så er de begge til mig denne gang. De har krævet lidt tilretning her og der, før pasformen og udskæringen var helt på plads. De smalle ærmer gør, at den sidder pænt og ikke virker klodset på en lidt petit frue som mig.
tirsdag den 5. februar 2013
Vintage-glitter

Endnu et vintage-fund. Jeg fandt den her på e-bay UK og den passer på en prik. Jeg deler min store datters (barnlige) tiltrækning af glitrende ting, så den her måtte selvfølgelig ende i mit skab. Spændende om der dukker en passende lejlighed op til den i nærmeste fremtid.
mandag den 4. februar 2013
Anbefaling: uld
Til de, der ikke er sarte med at gå med grovere uld, må jeg lige anbefale den færøske uldtype Sirri. Den er et godt alternativ til den islandske Lopi garn. Hvis man kan leve med følelsen af den grovere uldfiber, så får man en strik, der er meget varm, holder facon, ikke fnuldrer og som med sit høje indhold af lanolin afviser skidt på en imponerende måde, så vask er unødvendig.
torsdag den 25. oktober 2012
En ulden pakke
Den dejligste pakke ventede på mig, da jeg kom hjem i dag. Min søde søde mor-moster (lillesøster til min kære afdøde mormor) er helt fantastisk med sine pinde og har strikket denne dejligste trøje til mig i varm og blød lamauld - den samme uldgarn, som pigerne har fået hver deres luse-trøje i. Så nu begynder jeg så småt at vænne mig til tanken om at udholde vintermånedernes kolde mørke. Minder mig selv om, at det jo også er tiden for stearinlys og spil, varme drikke og tunge, velduftende simreretter, lune bløde sweatre og stille hyggestunder. Og den her skal nok hjælpe mig varm igennem kulden. Og det er den slags små glæder, der er værd at fokusere på engang imellem.
torsdag den 12. juli 2012
Himmelblå Vintage
Faldt for nylig for denne fine kjole. Jeg har endnu ikke fundet en passende lejlighed til at få den på. Sådan er det vist tit med ting, jeg forelsker mig i, fordi de bare er flotte helt i sig selv (og ikke nødvendigvis, fordi de egner sig til min hverdag). Denne her skal jeg dog nok få på (det skal jeg altså) - nogle gange skal hverdagen jo også være en fest. Ikke?!
tirsdag den 3. juli 2012
Ny blomstret sag
Min nederdel er færdig. Det har den faktisk været længe, men tiden har ikke været til at knipse den til fremvisning her. Og desværre heller ikke til alle de andre projekter planlagt med Frau Pfaff. Krydser fingre for de kommende uger på den front.
Abonner på:
Opslag (Atom)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)