Sort/hvid på min væg

Så blev jeg færdig med det her. Det blev nogenlunde, som jeg havde tænkt mig. Jeg kan meget godt lide billeder med mange farver, men denne gang ville jeg ha noget enkelhed frem. Det hænger nu i stuen, hvor vi tit har mange farver på puder og tæpper og børnenes rod, så der måtte ikke være for meget 'rabalder' på væggen også. Selvom man ikke skulle tro det på afstand, så er der mange forskellige farver i. Og jeg elsker at se på billeder, der giver forskellige indtryk på forskellige afstande. Manden er heldigvis også ok tilfreds med det enkle udtryk.

I ♥ lyng?

Jeg fornemmer et vist farvetema i den her post - det er dog ikke med vilje...
Herover beviset på, at jeg langt om længe har fået (frikad)Ellen i den t-shirtkjole, som jeg lavede før jul. Hun har været med mig på en kort veninde-date her i eftermiddag og fik sendt en strøm af generte og charmerende smil til min søde veninde.
Fredag aften, jeg elsker dig. Med to piger der hver har taget deres uge med sygdom, altså 14 dage i træk med feber, hosten, snøft og hængeri, så er vi efterhånden ved at have fået vores søde, friske og frække tøser tilbage. Min fredagsfølelse denne gang er dog lidt en blandet fornøjelse, fordi der venter tusinde af små og store projekter og gøremål, som jeg kan mærke, jeg forventer, weekenden kan rumme. Og jeg har på fornemmelsen, at jeg er dømt til en søndagsfølelse af at være svært bagud.

Jeg satte den første plet på det her for over et år siden. Det er et af de der hobby-projekter, som altid må vige pladsen for vigtigere og mere nødvendige ting. Men jeg stjal dog ti minutter foran lærredet den anden dag, mens opvasken ellers kaldte insisterende. Jeg er spændt på, om jeg ender med at blive tilfreds med det en dag. Færdigt er det i hvert fald langt fra endnu.
Herunder også et par knips af andre ting fra ugen, der tilsyneladende holder mit (ufrivillige) farvetema. NB: havrekiksene nederst kan anbefales; de er nemme, hurtige og lækre.
God weekend derude!

En kat uden mund/om de ufærdige projekter

Katten her har fået en helt særlig betydning for mig over de sidste to år. Og det er fordi den mangler sin mund. Jeg har skitsen til den et eller andet sted og herpå er der altså en lille mund, men den kom aldrig rigtig på. Den er malet, da Ellen var nyfødt og er min gave til hende, som hun har haft ved sin seng lige siden. Men denne kat, som jeg ser hver aften og morgen, minder mig nu også om alle mine ufærdige projekter og om, at tiden bare ikke rækker til alle mine ideer og forestillinger om alt, hvad jeg vil lave, særligt til mine to fantastiske unger. Nederst er jo storesøsterens elefant, malet, da hun var helt lille. Den blev selvfølgelig malet færdig i een weekend, sådan er det bare så anderledes med tiden, når der er to frem for kun den ene. Det minder mig om, at der hos mine svigerforældre hænger tre stk. af metaltallerkener på væggen i deres køkken, een for hver af deres tre drenge, da de var små. Den første er udfyldt med dato, navn, vægt og andre oplysninger. Den næste - min mands - har navn på (og kun navn), mens den sidste tallerken, yngstebrors, bare hænger dér uden noget. Sådan markeres jo på smukkeste symbolske vis, hvordan det sorte hul for tid, som børn jo (også) er, bare vokser sig større og større for hvert barn, der kommer til.

Måske katten her får sin længe ventede mund en dag, måske ikke. Måske skal jeg bare officielt lukke projektet nu og så ellers holde på for eftertiden, at det simpelthen hele tiden var meningen, at den kat skulle være mundløs.

Når jeg ind i mellem ærgrer mig over alle de ting, jeg ikke når, minder jeg gerne migselv om kloge ord fra sundhedsplejersken, som jeg havde første gang, jeg blev mor. Hun sagde til mig, at det generelt var grund til bekymring for hende, hvis hun kom ud til en nybagt familie, hvor der ikke var skyggen af rod, støv, opvask eller andet. For som hun sagde; "det er jo blot tegn på, at man ikke prioriterer tiden sammen med sit barn". At dømme ud fra, hvordan der ofte ser ud hjemme hos mig, må man jo sige, at vi i allerhøjeste grad er sammen med vores børn (host host).

Kort og godt

Fødselsdagskort. Lavede disse sidste år, da vi skulle invitere til Astrids fødselsdag. Akvarelmalet lagkage scannet ind, formindsket og printet på karton. Har nu glæde af dem som fødselsdagskort til en lille til-og-fra hilsen, når vi skal til børnefødselsdag.

De kreative unger

Børn er bare så kreative. Deres opfindsomhed er imponerende og de er så herligt frie fra at anstrenge sig sådan for at opnå et særligt resultat. Deres tegninger rummer en sådan tilfældighed og spontanitet, som vi andre stræber efter i udtrykket, men som altid er kalkuleret hos et voksent menneske i sådan noget som abstrakt maleri. Man mister desværre lidt med årene den der fantasi og impuls, som den barnlige tegning rummer. Jeg er en stor (oprigtig) beundrer af mine børns tegninger og af børns kreative udfoldelser generelt.
Øverst har Astrid tegnet sig selv som prinsesse - med lommer udenpå underbukserne og en lille navle. Under den, som hun siger; "en gris klædt ud som pindsvin, fordi det er fastelavn".
For et par år siden malede jeg denne meget mørkglødede frue. Jeg er mest optaget af effekterne med lagene af maling, ligesom jeg beundrer skagensmaler Anna Anchers strøg og leg med lys. Men på mange måder stræber den slags figurativ maleri (hvis man kan kalde det det) for mig efter den barnlige gengivelse af det virkelige - så det ligner, men alligevel ikke er realistisk.