En kat uden mund/om de ufærdige projekter

Katten her har fået en helt særlig betydning for mig over de sidste to år. Og det er fordi den mangler sin mund. Jeg har skitsen til den et eller andet sted og herpå er der altså en lille mund, men den kom aldrig rigtig på. Den er malet, da Ellen var nyfødt og er min gave til hende, som hun har haft ved sin seng lige siden. Men denne kat, som jeg ser hver aften og morgen, minder mig nu også om alle mine ufærdige projekter og om, at tiden bare ikke rækker til alle mine ideer og forestillinger om alt, hvad jeg vil lave, særligt til mine to fantastiske unger. Nederst er jo storesøsterens elefant, malet, da hun var helt lille. Den blev selvfølgelig malet færdig i een weekend, sådan er det bare så anderledes med tiden, når der er to frem for kun den ene. Det minder mig om, at der hos mine svigerforældre hænger tre stk. af metaltallerkener på væggen i deres køkken, een for hver af deres tre drenge, da de var små. Den første er udfyldt med dato, navn, vægt og andre oplysninger. Den næste - min mands - har navn på (og kun navn), mens den sidste tallerken, yngstebrors, bare hænger dér uden noget. Sådan markeres jo på smukkeste symbolske vis, hvordan det sorte hul for tid, som børn jo (også) er, bare vokser sig større og større for hvert barn, der kommer til.

Måske katten her får sin længe ventede mund en dag, måske ikke. Måske skal jeg bare officielt lukke projektet nu og så ellers holde på for eftertiden, at det simpelthen hele tiden var meningen, at den kat skulle være mundløs.

Når jeg ind i mellem ærgrer mig over alle de ting, jeg ikke når, minder jeg gerne migselv om kloge ord fra sundhedsplejersken, som jeg havde første gang, jeg blev mor. Hun sagde til mig, at det generelt var grund til bekymring for hende, hvis hun kom ud til en nybagt familie, hvor der ikke var skyggen af rod, støv, opvask eller andet. For som hun sagde; "det er jo blot tegn på, at man ikke prioriterer tiden sammen med sit barn". At dømme ud fra, hvordan der ofte ser ud hjemme hos mig, må man jo sige, at vi i allerhøjeste grad er sammen med vores børn (host host).