Den dejligste pakke ventede på mig, da jeg kom hjem i dag. Min søde søde mor-moster (lillesøster til min kære afdøde mormor) er helt fantastisk med sine pinde og har strikket denne dejligste trøje til mig i varm og blød lamauld - den samme uldgarn, som pigerne har fået hver deres luse-trøje i. Så nu begynder jeg så småt at vænne mig til tanken om at udholde vintermånedernes kolde mørke. Minder mig selv om, at det jo også er tiden for stearinlys og spil, varme drikke og tunge, velduftende simreretter, lune bløde sweatre og stille hyggestunder. Og den her skal nok hjælpe mig varm igennem kulden. Og det er den slags små glæder, der er værd at fokusere på engang imellem.
