Et kramme-kryb...

Manglede en fødselsdagsgave til pigernes mindste fætter, som fylder 1 år næste weekend. Så nu skulle slangen - som jeg flere gange har overvejet - forsøges. Og her resultatet. Fint at få brugt lidt fra rest-stoflageret, hvor jeg har en vane med at gemme stykker i en størrelse, som ikke kan blive til andet end patchwork eller dukketøj. Syns den blev meget god og faktisk et ret hurtigt projekt, hvis man ellers har materialerne på lager.
Fætter bliver 1 år og jeg syns tit det er svært at komme på gaver til børn i den alder, som jeg ikke har en mistanke om kun vil holde interesse i fem-ti minutter. De er jo gerne så herligt optagede af alt i den alder, hele verden er spændende og udfordrende - om tingene så stammer fra fætter BR eller ej. Så min holdning er; hvorfor så bruge formuer på alverdens bras, som står og samler støv efterfølgende, den slags forbrug irriterer mig... Så hellere give dem noget med mere substans, når de blir lidt ældre og har mere fornøjelse af det. Håber den lille blir glad for denne nye kramme-slange næste weekend. Det blir nok ikke den sidste jeg skal lave af slagsen.

Julegaven er en stor succes hos den store pige

Forsinket fremvisning af det projekt, som tog mange af mine sene aftentimer i december måned. Det var lidt mere krævende end jeg havde tænkt mig, i fuld voksenstørrelse, med dejligt luksus-fyld af to lag blødt fleece og bagside i blød sart-rosa voile, kantbånd af egen produktion. Astrid fik det i julegave og selvom det blev trumfet af legetøj den aften og total overset, så har hun siden vist sin glæde over sit nye sengetæppe, dejligt.
Overvejede i anledning af fætterens fødselsdag om meget snart, om jeg skulle lave et lidt mindre til ham..... meeen nej, jeg skal lige længe nok fra til at glemme besværlighederne med det. Så jeg er ikke helt klar til endnu eet. Og andre projekter står som altid i kø. Next stop; kjoler til pigerne!

Slædehund og sjov i sneen

Pigerne ææælsker bare sneen og vil ud ud ud ved enhver chance, der byder sig. Her faderens forsøg på at gøre Ludvig til slædehund. Dog var han mindre end villig denne gang, men skal i skarp træning, hvis der skal nå at komme sjov ud af den aktivitet inden sneen igen forsvinder.
Selv har jeg fået tilpas med vinteroplevelse og er nu utålmodig efter FORÅR!

Gaver fra nissen

Pigernes julesokker, som symaskinen glødede over sidste år ved denne tid, hænger nu fint ved brændeovnen. Og pigerne løber ned hver morgen og finder pakke fra nissen.
Jeg elsker denne tid; børnenes glæde over de små og store traditioner, Astrids forventningsfulde snak om julemand, gaver og slik, julemusik, pynt, træ, ja, alt det dejlige, jeg forbinder med jul. Julen er bare ekstra speciel, når der er små børn og man kan deltage lidt i deres simple, ligefremme og oprigtige glæde i denne tid.
Jeg glæder mig til de mange timer (som dog uden tvivl flyver forbi) jeg har foran mig med mine dejlige piger, mand og resten af familien. Og som et barn håber jeg (også) inderligt på sne til juleaften.

Bløde pakker til søde piger

Så blev den første kaninvest klar, denne til Astrid. Hun er meget glad for den, så den var alt besværet værd. For besværlig - det var den godt nok. Tyk, uensartet kaninpels og (lige en tand for tyndt) egenproduktions-kantbånd, det er ikke den bedste kombi. De følgende to gik en smule nemmere og ligger nu i deres fine pinkfarvede, knitrende silkepapir og gaveindpakning, klar til at vække glæde hos to andre små piger (håber jeg).                                                   

Lappetæppe

Da Ellen var helt lille var mit redebygger-projekt nummer et at sy hende et lappetæppe i grønlige og turkise farver. Og hun elsker sit tæppe. Og selvom Astrid jo uden tvivl er den af de to, som har fået mest hjemmeproduceret indtil videre, så beder hun igen og igen om sit eget lappetæppe.
Og jeg syns faktisk det er en dejlig ting at gi dem, fordi som de hurtigere end bestilt vokser ud af det tøj, jeg får lavet til dem, forestiller jeg mig, at sådan et tæppe kan følge dem ligeså længe, de gider se på det. Så jeg må i gang igen. Og når jeg så kan snige lapper med i tæppet af mit efterhånden betragtelige lager af herlige 70er stoffer, så er det jo bare fint - blir simpelthen så nostalgisk glad af de mønstre. Minder mig om min egen barndom, min elskede mormor, som jeg ikke har hos mig mere, om sommer, isvafler på græsplænen og campingture...