Nyt strik og vaskeUPS

Lækre nye trøjer til hver af pigerne fra mormors hånd. Og selvom jeg selv har bestilt opskrift og garn, glemte jeg jo helt, at der var uld i garnet. Så de kom i maskinen med en almindelig finvask. De er nu lettere kompakte, men efter tyve minutters strækken og vriden tror jeg nu alligevel, de kan bruges (det SKAL de altså bare kunne).

Summertime...

Et par til MOI

Et par (stumpe)sommerbukser til hende selv. Mere undtagelsen end reglen for sysagerne, der får en tur i min trofaste PFAFF. De smager bestemt også af mere! Med overhængende fare for, at jeg udvikler mig til en reel ego-syerske, har jeg tegnet og målt lidt til en kjole i voksenstørrelse, som jeg håber, der kan blive tid til, inden arbejdet igen kræver alt for meget af min tid i juni. Sommerferietur til Italia und Munich, du er ventet med længsel...

Min Brown Eyed Girl - nu med solhat

En færdig Frikadellen-solhat. En smule overdimensioneret, men den blir på i fuld fart og kaster en god stor skygge over nakke og skuldre, så moderen er ok tilfreds. Den lille dame her er dog alt andet end imponeret over at skulle trækkes med den og sæsonen for "solhat-af-og-på-mor-vs-Ellen-kamp" er hermed skudt i gang. Morgenens favorit at danse og synge med på er Ellens sang: Brown Eyed Girl. God tirsdag derude!

Det glade liv i skoen

En sjov historie. Bogen her læser vi ind i mellem med pigerne og den er lidt sjov. Den er fra 1964 og udover at indeholde nogle fine billeder, så har den en ret god og sjov morale. Børnene i rimet hjælper nemlig til med en hel masse og helt uden at brokke og klage. Og som den nederste side viser, er det netop sådan, alle børn bør gøre, for så har mor tid og energi til at sy og strikke. Da jeg læste den for nylig for Astrid sagde hun bagefter; "moar, jeg skal altså nok hjælpe dig med at gøre rent, så du har tid til at sy mig den kjole, jeg ønsker mig". Det må da siges at være indoktrinering af fineste og allermest anvendelige skuffe.

Dagens hovedaktivitet

 































Rummer meget godt dagens stemning hos mig; en glad, gyngende lille frikadellen. Ikke udrettet noget nævneværdigt, hverken arbejdsrelateret eller med mine utallige projekter. Sådan en dag, der ofte giver mig enten dårlig samvittighed eller en rastløs følelse, men som i dag faktisk har været helt okay. Jeg synes faktisk man jævnligt bør have dage, hvor man bare er til, trækker vejret dybt, ser sig omkring, evt. sidder stille ind imellem, nyder sin kaffe og leger oprigtigt engageret med sine børn i længere tid. Jeg er ikke selv for god til det her, men øver mig.