Som så mange andre morgener, startede denne med lidt tavle-tegning på den store plade, vi malede med tavlelak, da Astrid var ny. Normalt skriver vi dagens menu på den øverste del, men det er vist slut nu, for de to piger syns ikke længere tavlen her er stor nok til os alle. Så nu må vi altså ha lavet en voksentavle også til de små beskeder og madplanen, som vi er blevet så vant til (læs; lettere afhængige af)
Denne morgen var særligt sjov ved tavlen, da Ellens kruseduller pludselig af storesøster blev udnævnt til at forestille et menneske. Og den lille Picasso her blev ivrig og tegnede hænder i øst og læber i vest, og storfægtende udpegede for søster og mor, hvilken del de forskellige skriblerier skulle være af det her menneske, som det hele nu engang var blevet genkendt som. Stoltheden var ikke til at tage fejl af - hun maler nu ting, der ligner noget! Jo jo, stor dag for en 2-årig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar!