Efter at have set stof2000's fastelavns-katalog ønskede A at være en påfugl i år (og lillesøster ditto). Og jeg er derfor i gang med dobbelt op på fjer/tylskørt, glittertop og vinger. Den anden dag havde hun så en veninde hjemme og lege og veninden spurgte til det der virvar af glitterstof, filt og tyl, der lå på mit sybord. A forklarer, at det er hendes påfugl til fastelavn og den anden pige siger "jeg skal ikke være noget, jeg har ikke noget klæd-ud-tøj, som jeg gerne vil være". Astrid kigger undrende på pigen og siger så "jamen kan du ikke bare sige til din mor, hvad du gerne vil være, så hun kan sy det til dig?"
P.s. Jeg havde ellers forestillet mig et nuttet lille brombær-kostume til lillesøster, og lagde alle


Hej
SvarSletKom lige forbi din blog, her vil jeg gerne følge med! Så melder mig under fanerne som fast læser.
Tænk de børn der har en mor der ikke bare lige syer....
Jeg har aldrig kendt til andet og det gør mine børn heller ikke!
Det er utroligt så små de er, når mors overordnede bestemmelse over hvad de vil have på stopper!
Det er da super sødt!
SvarSletMin søn tror også at jeg kan lave ALT. *Kan du ikke lige sy det?*
Da han var ca 1 1/2 år troede han at jeg havde syet hans kop... Der måtte jeg skuffe ham og sige at den var købt ;-0
God weekend!