fredag den 9. marts 2012

Cernit fra 80'erne























Som barn i 80'erne lavede jeg masser af ting i cernit - et materiale med mange muligheder og nemt at arbejde med. Disse rugbrødsmadder har fundet nyt liv i pigernes lege herhjemme. Der er ikke grænser for størrelsen på de dukker og bamser, der spiser de her madder. De går ikke så højt op i størrelsesforholdet. Til 'sættet' hører også en ostemad med en skive peberfrugt, som dog enten er spist af en sulten bamse eller ligger og gemmer sig på bunden af en kasse med legesager.
Anbefaler på det varmeste cernit-leg til børn, men nok mest fra alder ca. 5 år og opefter, da det kræver lidt finmotorik at få rigtig fornøjelse af det. Og holdbarheden efter bagning er fantastisk, herover ses beviset - disse er 20-25 år gamle, men smager stadig herligt.

2 kommentarer:

  1. Faldt lige over din fine blog og har straks meldt mig som fast læser.

    Dit indlæg om cernit/fimo mindende mig da lige om at jeg må i gemmerne og finde dukkehustilbehøret frem.

    Jeg har tidligere lavet meget dukkehusmad i fimo ( til min tidligere svigermor) som havde et fint og fornemt dukkehus. :o)

    :o) Linda
    boldreel.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Hej Linda.
    Dejligt at du har lyst til at læse med :) Ja, cernit/Fimo er bare et fantastisk materiale til rigtig mange ting.
    Tak for din hilsen - Sidsel.

    SvarSlet

Tak for din kommentar!