Endelig fik jeg mit gamle karlekammerskab færdigmalet. Det var længe undervejs. Havde egentlig tænkt mig, det skulle være lyst limegrønt, men Astrid foreslog blågrå og ideen vandt langsomt ind på mig. Det blev dog lidt længere til den blå side, end jeg havde tænkt mig, men sådan er det nok, når man selv blander farve - det snyder meget.
I værkstedet står nu delene til Astrids nye (brugtkøbte) kaneseng, klar til grunder. Hun har selv valgt farve, så jeg må se, om jeg kan vænne mig til en helt lyserød seng. Heldigvis fik jeg styret hende i retning af en tålelig rosa udgave, som nok skal blive helt fin. Så mangler jeg bare et par timer, hvor jeg kan snige mig på værkstedet.
Tak for din kommentar hos mig forleden, så fandt jeg også din skønne skønne blog. Her jeg helt sikker på, jeg bliver glad for at læse med, du får sørme lavet mange fine ting.
SvarSletJeg er altid meget misundelig på jer, der sådan får malet møbler. Jeg synes selv, at jeg har 1000 ting til at stå, som skal males, men jeg får det aldrig gjort.
Hej Christina,
SletDejligt du har lyst til at læse med :)
Kender bestemt så udemærket det med projekter, der bare står og står og venter og venter :)